I dag udkommer Siri Hustvedts nye roman “Summer without men” på dansk – “Sommeren uden mænd”. Jeg blev egenlig færdig med den for nogen tid siden, men vidste ikke helt hvad jeg skulle mene. Men nu tør jeg alligevel godt anbefale den. Min all-time yndlingsbog er damens ” What I Loved”, og mine forventninger til denne bog blev sat derefter. Det skal man ikke gøre, jo. De blev ikke indfriet, for denne bog er en anden. Den driller. Hovedpersonen Mia bliver forladt af sin mand, går i stykker og forsøger bogen i gennem at samle sig igen. Hun lejer et hus tæt ved sin gamle mor og påtager sig at undervise en gruppe teenagepiger i kreativ skrivekunst. Så er der noget med en nabo, og noget hustruvold og sådan. Historien i sig selv er ikke noget særligt. Men hende Siri kan til gengæld noget særligt med sit medie. Hun irriterer mig flere gange undervejs, men kommenterer derefter derpå. Hun snor sig ind og ud af de mange kvinders historier og ironiserer over forfængelighed og forgængelighed. Selvfølgelig er det en god bog, den er jo skrevet af en hamrende dygtig dame. Men pas på, den kræver noget af dig!!
